Sprenger Bemelmanns babykandarstang
- Babykandarstang med høj bue
- Stor tungefrihed
- Sidestykker 5 cm
- Til heste der ikke kan lide pres på tungen
- God til heste der vil lægge tungen over biddet
- En babykandarstang kan være effektiv til heste der vil putte sig
Bemelmans kandarstang er med en høj bue (port), der er vinklet en anelse fremad, hvilket giver hesten stor tungefrihed. Den høje bue bliver tyndere på midten og er designet til at passe ergonomisk til hestens gane.
Stangen er en babykandarstang, hvilket betyder, at siderne på stangen måler 5 cm (målt på den nederste del). Dette giver en mindre indvirkning på hestens nakke kontra en stang med sider på 7 cm., men hvor indvirkningen med en babystang kommer mere direkte og med en hurtigere effekt end en 7 cm-stang. Pga. de kortere sidestykker kan en babykandarstang være det rigtige bid til de heste, der gerne vil gå og putte sig og som nærmest "kravler bag om" en almindelig kandarstang med sidestykker på 7 cm. Omvendt har vi også på vores mange biddage set, at en babykandarstang kan være løsningen til heste med tendens til at gå i hånden og som lægger sig stærkt på biddet i ny og næ. Her har vi set, at den hurtigere indvirkning og udveksling fra de korte sider har givet en positiv effekt.
Midterstykket på Sprengers Bemelmans babystang anbefales til heste, der ikke kan lide at have et pres på tungen, og som ved ridning med en stang med en lavere bue kan reagere ved fx at trække tungen op eller at stikke den ud til siden.
Kandarstangen er også et godt bud til heste med tendens til at lægge tungen over biddet, da dette bliver besværliggjort af den høje bue.
Materialet (legering) som dette bid er lavet af, hedder Sensogan, og er Sprengers nyeste udvikling indenfor legeringer.
Sensogan er en videreudvikling af Sprengers legering Aurigan og består af kobber, zink og mangan.
Flere videnskabelige tests foretaget af Veterinary University of Medicine Hannover og German Riding School i Warandorf viser, at bid lavet af Sensogan har en dokumenteret positiv indvirkning på hestes tilfredshed, motivation og samarbejde/villighed under ridning.
Dette skyldes bl.a. indholdet af mangan, som har en positiv effekt på bl.a. reducering af muskelspændinger og stress hos hesten.
Tykkelse: 14 mm
Længde på nederst del af siderne: 50 mm
Fås også som 7 cm-stang.
Korrekt størrelse af kandarstang:
For korrekt valg af str. på kandarstang anbefaler Sprenger, at stangen skal sidde helt tæt ind til hestens mund, samt at stangen er 0,5-1 cm kortere end bridonbiddet.