Sprenger Bemelmanns kandarstang
- Kandarstang med høj bue
- Stor tungefrihed
- Sidestykker 7 cm
- Til heste der ikke kan lide pres på tungen
- God til heste der vil lægge tungen over biddet
Bemelmans kandarstang er kendetegnet med en høj bue (port), der er vinklet en anelse fremad, og som giver hesten stor tungefrihed. Den høje bue bliver tyndere på midten og er designet til at passe ergonomisk til hestens gane.
Stangens sider måler 7 cm (målt på den nederste del), hvilket giver en større indvirkning på hestens nakke kontra en babystang (sider på 5 cm). Dog er indvirkningen med en 7 cm-stang knap så direkte og "hurtig" som med en babystang.
Sprengers Bemelmans kandarstang anbefales til heste, der ikke kan lide at have et pres på tungen, og som ved ridning med en stang med en lavere bue reagerer ved fx at trække tungen op eller at stikke den ud til siden.
Denne kandarstang er også et godt bud til heste, der har tendens til at lægge tungen over biddet, da dette bliver besværliggjort af den høje bue.
Materialet (legering) som dette bid er lavet af, hedder Sensogan, og er Sprengers nyeste udvikling indenfor legeringer.
Sensogan er en videreudvikling af Sprengers legering Aurigan og består af kobber, zink og mangan.
Flere videnskabelige tests foretaget af Veterinary University of Medicine Hannover og German Riding School i Warandorf viser, at bid lavet af Sensogan har en dokumenteret positiv indvirkning på hestes tilfredshed, motivation og samarbejde/villighed under ridning.
Dette skyldes bl.a. indholdet af mangan, som har en positiv effekt på bl.a. reducering af muskelspændinger og stress hos hesten.
Tykkelse: 14 mm
Længde på nederst del af siderne: 70 mm
Fås også som babystang.
Korrekt størrelse af kandarstang:
For korrekt valg af str. på kandarstang anbefaler Sprenger, at stangen skal sidde helt tæt ind til hestens mund, samt at stangen er 0,5-1 cm kortere end bridonbiddet.