Kategorier

Alberto Fasciani

preload spinner

 

Alberto Fasciani - ridestøvler lavet med italiensk stolthed, håndværk og elegance

Alberto Fasciani er en italiensk støvleproducent grundlagt i 1950 ud fra de tre grundpiller:


1) Respekt for tradition og stolthed  2) Godt gedigent håndværk og 3) Italiensk elegance og finish.

Det italienske familiefortagende producerer sko og støvler på deres fabrik i Italien til både modeverdenen og til ryttere. 

Brandet er en af verdens førende producenter af eksklusive håndsyet ridestøvler, som laves efter standardmål i deres store standardskema.

Hos Alberto Fasciani lægges der vægt på få men yderst gennemførte detaljer.
Som en af disse detaljer kan deres særlige teknik til at bringe et unikt farvespil i læderet nævnes. Dette gøres med en teknik, som deres medarbejdere er specialuddannede i at udføre. 

Hertil kan du vælge mellem klassiske detaljer som bl.a. hulmønster i buen og/eller deres eksklusive logo trykt i læderet ved buen i en stor og en lille størrelse.

Et sortiment af ridestøvler for den kræsne rytter hos Alberto Fasciani

Hos Alberto Fasciani har de et sortiment både til dressurrytteren, springrytteren og fritidsrytteren. Som den dressurbutik som vi er, beskæftiger vi os mest med ridestøvler til dressur- og fritidsryttere. Er du springrytter kan du naturligvis også bestille dine ridestøvler hos os.

Ved Alberto Fasciani tager deres sortiment udgangspunkt i de samme få modeller. Til gengæld kan du vælge dem med forskellige designs. 
Fælles for alle modellerne er, at de bliver lavet i kalveskind af den fineste kvalitet - undtagen "Dressage Custo" - og alle har en smal ankel.
Designet med den smalle ankel gør, at deres ridestøvler sidder tæt ind til dit ben og derved giver dig en tæt kontakt til hesten. Ridestøvlerne sidder også meget elegant, og du har ikke fornemmelsen af, at du "taber" ridestøvlerne i foden. 

Til dressurrytterne sælger vi mest modellerne "Dressage C1", "Dressage C5" og "Dressage B2". 

Er du på udkig efter en træningsstøvle, der oser af elegance, og som skiller sig ud fra andre ridestøvler, skal du gå efter den smukke model "Sirolo Dressage". Denne ridestøvle er en såkaldt poloridestøvle med snørre foran og med et spænde foroven. Snørren skal ikke åbnes/lukkes hver gang, du skal have ridestøvlerne på, da der sidder en lynlås på indvendig side af benet - ligesom der gør på de andre af Alberto Fascianis ridestøvler til dressur. 

To unik ridestøvler der også er værd at nævne hos Alberto Fasciani, er deres "Dressage Custo" og "103 Custo". Disse modeller sælger vi både til fritidsryttere, til ryttere der rider islandske heste og til springryttere. Faktisk har vi også kunder, der slet ikke er ryttere, som kommer til os og køber en af disse modeller udelukket pga. deres utrolige høje komfort og funktionelle egenskaber. 

"Dressage Custo" og "103 Custo" er lavet af det meget fleksible og vandtætte materiale custo. Støvlerne er yderst elastiske at have på, hvilket giver en høj komfort og fantastisk paform. Det smarte ved "Dressage Custo" og "103 Custo" er, at du kan vaske dem i vaskemaskinen ved 30 grader.
En kort støvle findes også i custo materialet. Denne er yderst modstandsdygtig over for regn og mudder og er en perfekt staldstøvle.

Fokus på dine behov hos LANG & LANG
 

Ved køb og bestilling af læderridestøvler, er det vigtigt, at du får den model, der passer dig bedst. Den forkerte model kan give en utilfredsstillende oplevelse af ridestøvlerne og det på trods af rigtige mål.
Vi tager derfor en snak om dine behov, dine ønsker, dine forventninger, og om hvad der fysisk passer bedst til dine ben. Måske har du nogle udfordringer, vi skal tage højde for - det kan fx være knyster eller forskel på dine ben, som vi skal beregne ind, når vi tager mål.  
Vi tager også en snak om, hvilke slags ridestøvler du har været vant til at ride i før. Alt dette sammen med dine behov giver os en pejling, om Alberto Fasciani er det rette mærke for dig, samt hvilken model der passer dig bedst. 

Vi har altid et udvalg i butikken af Alberto Fascianis ridestøvler med forskellige designs og med gængse mål. Kan du passe nogle af disse, kan du prøve dem, så du kan få en fornemmelse af ridestøvlernes pasform og komfort. 

Leveringstiden ved Alberto Fasciani er typisk 12 uger. 

Det er ikke muligt at afbestille et par læderridestøvler, når du har lavet en bestilling hos os. Dette skyldes, at støvlerne er en specialbestilling i design og mål.
Oplever du ændringer i dine ben, efter vi har taget mål af dig og sat dine støvler i bestilling, er det vigtigt, at du kontakter os, da disse ændringer skal gives videre til Alberto Fasciani. Dette giver dem muligheden for at tilpasse støvlerne, inden vi modtager dem.

Har du spørgsmål, eller skal vi hjælpe dig med at lave dine drømmeridestøvler, er du altid velkommen til at kontakte os på 28930174 eller på info@langoglang.dk

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik