Kategorier

Vestrum

Hos Vestrum får du kvalitet i absolut topklasse. Italienske Vestrum er kendt for at lave rideudstyr og ridetøj i kompromisløse kvaliteter. Kollektion efter kollektion ser vi både trendy og klassiske styles, der fælles for dem alle er tidløse og lavet med en omhu, der både kan ses og mærkes i pasform og komfort. 


Hos Vestrum finder du alt, hvad du behøver af ridetrøjer, ridebluser, ridebukser, ridejakker og stævnejakker. Særligt er de kendte for deres strikbluser i lækre uldkvaliteter og med smukke heste-mønstre. Mix & match med udstyr til din hest med sadelunderlag, fleecetæpper mv. 

God fornøjelse i vores Vestrum univers.

preload spinner

Ridetøj fra Vestrum

Italienske Vestrum er kendt for at lave eksklusivt ridetøj og horsegear til den kræsne rytter. Verden over har Vestrum vundet et solidt indpas på markedet og imponerer ryttere med deres topkvalitet, eksklusive designs og innovative kvaliteter. Du finder alt til hest og rytter hos Vestrum lige fra fleecetæpper og sadelunderlag til både spring og dressur til ridebluser og stævnejakker, og hos LANG & LANG har vi altid et stort udvalg.

Ordet Vestrum har latinsk oprindelse og betyder "For you". Skabelsen af Vestrum kommer ud af ideer fra ægte hesteelskere og ryttere. Grundlægger og Head Designer Fabio Calamai ved, hvad ryttere vil have. Han er selv rytter, og han kombinerer sin højt elskede passion for ridning og heste med sine 30+ års viden og erfaring som tøjdesigner. 

 

“Vestrum is high technical attitude, Vestrum is exclusive design, Vestrum is timeless”
citat: www.vestrum-italy.com 

 

Træder du inden for i Vestrums' univers, åbner dørene sig til et mekka af ridetøj og rideudstyr. Om du er til et klassisk look eller friske farver, vil du kollektion efter kollektion opleve en masse fristende styles og inspiration til dit næste outfit. Vestrum tør at tænke ud af boksen, hvad angår både valg af materiale og design, og så omfavner de til perfektion både det sporty, det elegante og det luksuriøse. 

Stort udvalg af Vestrum hos LANG & LANG

Hos LANG & LANG Rideudstyr finder du altid et bredt udvalg af Vestrum. Hver sæson udvælger vi forskellige styles, som alle er valgt med en omhu ud fra faktorer som pasform og komfort. Som kræsne brugere af ridetøj og rideudstyr ved vi selv, hvor vigtigt det er at have ridetøj på, der sidder ordentligt, og som kan opfylde vi rytteres høje krav til åndbare og svedtransporterende funktioner. Hos LANG & LANG Rideudstyr finder du både ridebukser, ridebluser og -trøjer samt ridejakker og veste, blot for at nævne et udpluk. 

Når vi sammensætter vores udvalg, tænker vi altid over at ramme noget for enhver smag. Vi udvælger sporty ridebluser, klassiske ridejakker og eksklusive ridetrøjer i bløde uldkvaliteter. De to farver navy og sort er grundpillerne. Disse to farver kan på taknemmelig vis let piftes op med sæsonfarver, eller de kan nedtones med et tone-i-tone outfit - valget er dit. 

Komfortable Vestrum ridebukser

Ridebukser fra Vestrum kan ikke nævnes uden også at nævne deres kvalitet og pasform. Vestrums ridebukser - og ridetights for den skyld - er syet i et blødt materiale med masser af stræk. De sidder med en pasform og komfort, som andre mærker inden for branchen kan lære noget af, hvilket også får de fleste af vores kunder, der prøver et par til at skifte deres gamle ridebukser ud med et par fra Vestrum. 

Hos Vestrum kan du vælge ridebukser og ridetights med enten fuldgrip eller knægrip, og du kan vælge høj eller regulær/mellemhøj talje. Uanset om du er professionel eller hobbyrytter kan du finde et par ridebukser eller -tights, som passer til dig og dine præferencer. Fælles for Vestrums modeller af ridebukser er, at de alle er lavet i et åndbart materiale, er med et behageligt stretch, og sidder med en pasform, der ikke er gået på kompromis med. 

Populære sadelunderlag fra Vestrum

Udover ridetøj laver Vestrum også rideudstyr/horsegear til din hest, og det er ikke uden grund, at især deres sadelunderlag er utrolig populære. De er lavet efter et anatomisk rigtigt design med en tilskåret form passende efter hestens mankekam, og de ligger med en kompromisløs pasform. 

Vestrum laver sadelunderlag i forskellige modeller til både spring og dressur. Nogle er af bomuld, mens andre er lavet af hi-tech svedtransporterende og elastiske materialer. Om du sværmer til model Perugia, Chicago, Bordeaux eller Capville, finder du altid et bredt udvalg hos LANG & LANG. 
Som prikken over i'et kan du ofte matche dit yndlingssadelunderlag med en hut i samme farve. Men har du fundet noget, du kan lide, skal du være hurtig. For både sadelunderlag og hutter har det med hurtigt at blive udsolgt - særligt i sæsonfarverne som er limited edition. 

Vestrum ridetøj til børn

Som noget nyt er Vestrum begyndt at lave ridetøj i juniorstørrelser. Hos LANG & LANG Rideudstyr har vi naturligvis også et udvalg til børn, som du kan finde i vores juniorkategori. Her har vi også sadelunderlag, ulddækkener og fleecetæpper til pony. 

Hold øje med denne side for vi udvider vores udvalg til børn kollektioner efter kollektion. 

Vi ved, at Vestrums priser ligger i den højere ende. Men kigger vi på de metervarer og innovative kvaliteter, som Vestrum bruger, kombineret med at mange af deres produkter bliver syet på deres egen fabrik i Italien, berettiger dette priserne. Hos Vestrum går de ikke på kompromis med deres produkters funktion og holdbarhed. Dette betyder, at du får kvalitetsrideudstyr med gode tekniske funktioner, og produkter der kan holde til de mange træninger, rideture og ikke mindst i vask. 

Vestrum rideudstyr på tilbud

Er du vild med Vestrum og tilbud, kan du engang imellem være heldig og gøre en god handel hos LANG & LANG Rideudstyr. Det er sjældent, at vi har Vestrum på tilbud, men til tider sælger vi enkelte styles med rabat. Dette enten efter en endt sæson eller hvis vi har få størrelser tilbage af et bestemt produkt. Hold øje med vores outlet. Det er her, du vil kunne finde de nedsatte produkter.  

Kompetent rådgivning af hestemennesker 

Hos LANG & LANG Rideudstyr vægter vi personlig service højt. Vi er hestemennesker og fageksperter, og med vores dybdegående kendskab til Vestrums produkter er vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig. For os er det vigtigt, at du får købt det produkt, der på bedste vis imødekommer dine præferencer og behov. 

Om du handler her på vores webshop eller vil besøge os i vores butik, skal din oplevelse være den samme. Tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål til størrelser, pasforme eller modeller. 

Du kan kontakte os på 28930174 mellem kl. 11.00-17.30 eller sende en mail til info@langoglang.dk. Du er også meget velkommen i vores butik, hvor du kan se, mærke og prøve vores udvalg af Vestrum, om du er på udkig efter ridebukser, sadelunderlag, stævnejakke mv. Alt hvad du ser her på langoglang.dk, har vi også fysisk på lager i vores butik. 

Privatlivspolitik Cookiepolitik