Hos LANG & LANG ved vi, at det rette udstyr er afgørende for en god rideoplevelse – og ridestøvler er ingen undtagelse. Lange ridestøvler er ikke bare en stilfuld del af rytterens påklædning, men også en vigtig faktor for både komfort og støtte. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren rytter, er det vigtigt at vælge de rette støvler, der passer til den disciplin, du rider og dine behov.
Hvilke ridestøvler skal du vælge?
Ridestøvler findes i flere udgaver, der hver især er designet til at opfylde forskellige behov inden for de forskellige discipliner. Her er et overblik over de mest almindelige typer:
- Dressurstøvler: Disse støvler er kendt for deres stive skaft, der sikrer rytteren en korrekt benstilling. Dressurstøvler er ideelle til dressurdiscipliner, hvor præcision og elegance spiller en afgørende rolle. De stive skafter giver stabilitet og fremhæver rytterens holdning, hvilket er en vigtig del af det samlede indtryk på dressurbanen. I dag laves dressurstøvler med de stive skafter med en blød inderside. Dette er for ikke at svække den lette kontakt ind mod hesten.
- Springstøvler: Springstøvler er mere fleksible end dressurstøvler og er designet til at give rytteren større bevægelsesfrihed. Disse modeller er typisk lavet i en blødere læderkvalitet end dressurstøvler og har oftest også snøre eller elastik foran ved foden for optimal fleksibilitet og funktionalitet.
- Allround ridestøvler: Hvis du ønsker en alsidig løsning, er allround ridestøvler et godt valg. Disse støvler kombinerer elementer fra både dressur- og springstøvler og er velegnede til ryttere, der dyrker flere discipliner eller blot ønsker en praktisk og stilfuld støvle til både træning og lettere stævnebrug.
Både springstøvler og allround ridestøvler er ideelle at ride med, hvis du rider mange ungheste, hvor du har brug for en mere fleksibel ridestøvle for fx at kunne stige op på hestene uden en skammel. Den sidst nævnte model er også populær blandt børn og juniorryttere, da en allround ridestøvle typisk har et elastisk panel bagpå langs lynlåsen. Dermed har du som juniorrytter lidt plads i lægmålet at vokse i.
Hvorfor ride med lange ridestøvler?
Lange ridestøvler er en klassisk og praktisk løsning, der beskytter dine ben mod gnidninger og skarvesår fra sadlen og stigremmene. De høje støvleskafter giver stabilitet og støtte til underbenet, hvilket er særligt vigtigt under længere rideture eller intensive træninger.
Udover at beskytte rytteren mod gnidninger og ubehag, hjælper lange ridestøvler også med at give en korrekt benstilling. Dette er ikke kun vigtigt for rytterens teknik, men også for hestens komfort, da en stabil og korrekt position mindsker risikoen for at forstyrre hestens bevægelser.
Hvor stramt skal ridestøvler sidde?
For at få den bedste komfort skal dine ridestøvler sidde helt til men uden at klemme, og der skal også være plads til bevægelse ved anklen. Dine ridestøvler må heller ikke sidde så stramt, at der kommer pres på lynlåsen, når du lukker den. Dette er for det første fordi, at et par ridestøvler, der sidder for stramt vil give ubehag i dine ben, men også pga. at pres på lynlåsen vil højne risikoen markant for, at den går i stykker.
Hvis dine ridestøvler omvendt sidder for løst, kan dette give dig skarvemærker og du vil ej heller få den rigtige støtte til dine ben.
Find de perfekte ridestøvler hos LANG & LANG
Hos LANG & LANG har vi et bredt udvalg af ridestøvler, der dækker alle behov – fra de klassiske dressurstøvler til de fleksible springstøvler og allround modeller. Vi tilbyder støvler i forskellige størrelser, designs og prisklasser, så du kan finde den perfekte støvle til netop dit behov.
Hos LANG & LANG forhandler vi mærkerne Cavallo, DeNiro, Alberto Fasciani og Petrie. Vi har altid et udvalg fra disse mærker på lager, og dette er også modeller, som kan passe både til damer og herrer. Har vi ikke den model hjemme eller str., som du leder efter, tøv da ikke med at kontakte os på 28930174 - vi kan helt sikkert bestille den hjem til dig.
Se hele vores kategori for ridestøvler