Har du en hest, der er udfordret med muk? Der findes mange gode råd. I dette blogindlæg fokuserer vi dog på to stjerneprodukter fra Solanum, som hver for sig har rigtig gode egenskaber, og sammen har vist sig meget effektive i behandling af muk.
Hvad er muk?
Muk er en hudlidelse, som kan opstå på hestens ben ofte startende i kodebøjningen. Et lille sår eller en rift kan være årsag til at huden bliver skrøbelig og modtagelig for infektion. Muk opstår, når mikroorganismer som bakterier, svampe eller mider trænger ind i huden. Fugtige og mudrede omgivelser øger risikoen for, at hesten kan udvikle muk, da huden bliver mere modtagelig for infektioner. Desuden kan et svækket immunforsvar, dårlig staldhygiejne og manglende pleje af hestens ben bidrage til udviklingen af muk.
Symptomer på muk
Symptomer på muk, som du skal være opmærksom på er: Sårskorper i kodebøjningen, rødme og hævelse, varme i det berørte område, ømhed ved berøring. I alvorlige tilfælde kan hesten blive halt
Forebyggelse af muk
Inden vi kommer til anbefalingen af de to produkter til behandling af muk, vil vi kort komme ind på, hvad du kan gøre for at forebygge at din hest får muk.
Undgå at hesten står/ går i meget mudrede omgivelser i længere tid. Tør hestens ben grundigt hvis du har vasket dem eller hesten har opholdt sig i fugtige omgivelser. Sørg for at holde en god hygiejne i boksen og hold den ren og tør. Kontroller regelmæssigt hestens ben for tegn på infektion. Vær ekstra opmærksom, hvis din hest har meget pels og hovskæg. Sørg for at hesten fodres afbalanceret, så den har et sundt immunforsvar.
Behandling af muk
Kathrine fortæller: ” Det er faktisk en kunde, der i sin tid har gjort os opmærksom på at kombinerer du de her to produkter, så har man et virkelig godt middel mod muk. Det ene er Solanum Hovrens, og det andet er Solanum Picri Baume sårsalven.
Nedenfor ser du kundens før og efterbilleder. Der er 5 dage mellem de to billeder.
Solanum Hoof Disinfection Spray: Denne hovrens og desinfektionsspray er nem at anvende i en travl hverdag – sprayes blot på rengjorte hove eller hudområder. Den indeholder essentielle olier, herunder fyrtræsolie og citronellaolie, som er yderst effektive til at bekæmpe bakterier og svamp. Sprayen er egentlig oprindeligt til forebyggelse og behandling af sur stråle men har også vist sig yderst anvendelig til behandling af muk.
Solanum Picri Baume sårsalve: Denne alsidige sårsalve er effektiv mod selv de mest vanskelige sår og muk. Den indeholder picrinsyre, som har en god antiseptisk effekt, samt andre effektive ingredienser som aloe vera, honning og bivoks. Salven desinficerer og bidrager til en god heling af sår, skrammer og muk og kan anvendes til vanskelige og åbne sår.
Anvendelse af Solanum produkterne mod muk
Vi anbefaler følgende fremgangsmåde.
1. Rens det berørte område forsigtigt med en ren klud.
2. Spray Solanum Hoof Disinfection Spray på det rensede område for at desinficere og bekæmpe bakterier og svamp.
3. Efter at området er tørret, påfør et lag Solanum Picri Baume sårsalve for at fremme heling og beskytte mod yderligere infektion.
4. Gentag denne behandling dagligt, indtil infektionen er slået ned og området er helet op.
Denne kombination af desinfektion og heling har vist sig at være yderst effektiv i behandlingen af muk. Billeder to og tre viser resultatet efter blot fem dages behandling af muk med Solanum Hoof Disinfection Spray og Solanum Picri Baume sårsalve.
Yderligere fordele ved produkterne
Udover deres effektivitet mod muk har disse produkter også andre fordele:
Solanum Hoof Disinfection Spray kan bruges til at behandle og forebygge sur stråle, da den renser og desinficerer hovene samt bekæmper bakterier og svamp.
Solanum Picri Baume sårsalve er alsidig og kan anvendes til forskellige typer sår, skrammer og hudirritationer, hvilket gør den til et uundværligt produkt i hestens førstehjælpskasse.
Dopingfri produkter
Begge produkter er fri for doping ved FEI og Jockey Club, hvilket betyder, at de kan anvendes uden risiko for at overtræde dopingregler i konkurrencer.
Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på muk og handle hurtigt så lidelsen ikke forværres. Er du det mindste i tvivl så kontakt din dyrlæge.